St. Patrick kommer tidligt til Bornholm i 2026

3LR logo

3 Legged Charity Race startede i København i 2001 og er i dag en unik tradition, der samler penge ind til velgørenhed for børn og samtidig skyder byens fejring af St. Patricks Day i gang. Siden 2007 har vi indsamlet over 750.000 kr. til velgørende formål.

I 2026 kommer det legendariske 3 Legged Charity Race for første gang uden for København, når vi indtager gaderne i Svaneke med eventet St. Patrick kommer tidligt til Bornholm.

St. Patrick kommer tidligt til Bornholm

☘️ Lørdag den 14. marts 2026

☘️ Svaneke Torv, Bornholm

☘️ Registrering fra kl. 14.00, løbet starter kl. 15.00

☘️ 3 barer på ruten: Madvig, 3LR Bar på Siemsens Gaard, Søllings Bodega

☘️ Donation: 100 DKK pr. hold (2 personer), inkluderer øl på ruten

Alle midler går ubeskåret til Dansk Hospitalsklovne Bornholm.

På dagen

Registrering foregår på Svaneke Torv fra kl. 14.00. Her bliver I bedt om at underskrive vores løbsaftale, oplyse et holdnavn og betale jeres donation på 100 kr. pr. hold. Alle midler går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne Bornholm.

Herefter modtager I jeres 3LR-pakke, som indeholder startarmbånd, velcro-benbånd samt et holdark med jeres holdnavn.

Inden start kan I teste jeres trebenede færdigheder på torvet eller nyde en pre-race øl.

Check-in lukker kl. 14.50, og alle hold skal være registreret inden dette tidspunkt.

Løbet starter kl. 15:00.

Bornholm-ruten 2026

På holdarket finder I en QR-kode til rutekortet samt plads til de stempler, I får på hver af de tre barer.

På hver bar skal I drikke en lille øl (½ pint) og modtage et stempel.

I 2026 skal deltagerne besøge følgende barer og følge den fastlagte rute:

Postgade 25

3740 Svaneke

Havnebryggen 9

DK-3740, Svaneke

Svaneke Torv 2

3740 Svaneke

Målstreg

Løbet afsluttes på Søllings Bodega. Når I har drukket jeres sidste øl, registrerer vores frivillige jeres sluttid.

Alle hold skal krydse målstregen senest kl. 15.50 for at være med i konkurrencen om præmier. I er velkomne til at gennemføre efter dette tidspunkt – men uden for konkurrence.

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen finder sted på Søllings Bodega kl. 16.00.

Historien bag løbet

3LR Racers

Opskriften er enkel: Tag et klassisk trebenet løb og kombiner det med nogle hyggelige pubber. Tilsæt velcro-benbånd og masser af feststemte deltagere. Krydr med hjertevarm velgørenhed og godt humør, og du har den perfekte måde at fejre den irske nationaldag på.

Sponsoreret af Guinness er 3 Legged Charity Race Københavns længst kørende St. Patricks Day-event. Det begyndte i 2001 med blot 18 hold, og siden har mange flere taget udfordringen op og kæmpet om at blive trebenede legender.

Det skøre løb har sammen med Shamrock Love doneret 750.005 DKK (€100.552) til forskellige velgørenhedsorganisationer, og har sat byen på landkortet som et af verdens bedste steder at fejre St. Patricks Day.

I 2026 forlader løbet for første gang København og rykker til Svaneke under navnet St. Patrick kommer tidligt til Bornholm.